Eksamensangst

Kvinde 35 år

Eksamensangst:

Efter at være dumpet to gange til matematik eksamen på lærerstudiet og efter at måtte tage et års ekstra undervisning kontaktede jeg Jette. Jeg var naturligt nok nervøs for den kommende eksamen, og havde ikke meget tro på mig selv. Jeg havde arbejdet ihærdigt hele året og følte mig fagligt godt forberedt. Jeg fik to behandlinger med TFT/EFT. I forløbet med TFT/EFT oplevede jeg nogle følelser af et ubærligt stort nederlag overfor familie, venner og mig selv hvis jeg dumpede igen. Vi gennemgik tidligere eksamener, inkl. de to tidligere matematikeksamener. Vi arbejdede konkret med følelsen i kroppen. Jeg mærkede nogle stærke følelser af manglende selvværd, forventninger fra omgivelserne og mærkede hvordan jeg mistede kontakten og troen på mig selv. Derudover gennemgik vi hele eksamensforløbet som jeg ønskede det skulle være. Efter endt behandling følte jeg mig klar og glædede mig til at skulle vise hvad jegkunne. Jeg oplevede at være i ro, tro på mig selv og have overblik. Jeg gik til eksamen og scorede et 10 tal og var meget glad for hele eksamensforløbet.